AK slut

Så nåede jeg i mål med mit første år på Aalborg Universitet. Nu er Adgangskurset til Ingeniør uddannelserne overstået, og jeg glæder mig meget til at starte til September på Energi ingeniør studiet. Det har været et meget krævende år det kan slet ikke diskuteres, men samtidigt har det også været et utroligt lærerigt år. Man formår virkeligt at finde ud af hvor meget viden man kan presse ind på utrolig kort tid, og jeg er vildt imponeret over ikke bare mig selv, men også alle mine studiekammerater. Det er noget af en kamp vi har været igennem, og vi kan alle være stolte af hvad vi har opnået! Nu skal der holdes sommerferie og slappes af. Så ser vi hvad jeg vender tilbage med til September.

God sommer til jer alle derude 🙂

Office 365 og iCloud

Siden jeg købte en ny pc i stedet for min mac til studiet, har jeg haft kæmpe problemer med, at få min iCloud mail og kalender synkroniseret med outlook. I aftes lykkedes det endelig.

Jeg har installeret iCloud på min pc, og hver gang jeg prøver at koble den til mit outlook kommer følgende besked: “Indstillingen kan ikke fortsætte, fordi Outlook ikke er konfigureret til en standardbeskrivelse. Kontroller Outlook-indstillingerne og prøv igen.” Jeg har prøvet mange forskellige ting. Men følgende guide virkede for mig og det tog ikke specielt lang tid. Det kræver lidt kommandoer i windows powershell, men guiden forklarer meget godt, hvad der skal gøres. (hint: powershell fås frem ved at højreklikke på windows ikonet i nederste venstre hjørne.)

Idehistorie i Dansk på AAU AK

På adgangskurset til at blive ingeniør på AAU, vil i, i dansk gøre brug af Idehistorie del. 1 og 2. Bøgerne omhandler den vest-europæiske filosofi historie og kan udover at være spændende læsning, godt virke lidt tungt i starten.

Et godt supplement til teksterne (om det er så er for at få en bedre forståelse, eller fordi man bare ikke kan få nok af filosofien) kan være DR’s podcast omkring selvsamme emne. Podcasten er opdelt i 12 dele, der følger meget godt i takt med de emner og personer der bliver behandlet i Idehistorie. Samtidig viser den også mange af emnerne fra sider der ikke oplyses i Idehistorie. Podcasten findes på følgende link:
https://www.dr.dk/bonanza/serie/647/den-europaeiske-filosofis-historie/70634/den-europaeiske-filosofis-historie-00