American Bacon Cheeseburger

Havde simpelthen sådan en  trang til en burger her forleden formiddag og den blev simpelthen så god at jeg ville dele den her (også så jeg selv kan huske den næste gang ;))
Til 4 burgere:
  • 1 finthakket løg
  • 2 spsk. ketchup
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. worcestershore sauce
  • 1 tsk. steak sovs ( eller bbq sovs)
  • 1/4 tsk hvidvins eddike
  • 500 g hakket oksekød
  • 4 skiver ost (jeg brugte gouda)
  • 4 burgerboller
  • 8 skiver bacon
  • Mayonaise
  • evt. pynt til burgeren
Fremgangsmåde
  • Hak løget og pres hvidløg
  • Gem den ene halvdel af løget til topping
  • Bland de øverste 8 ingredienser inkl. det halve finthakkede løg i en stor skål og form herefter 4 bøffer.
  • Steg bøfferne på panden og lige inden de er færdige smid en skive ost på siden der vender op af 😉
  • Smid bacon på panden ved siden af bøfferne
  • Imens bøfferne steger, flæk da burgerbollerne og rist dem KUN på den inderste side af bollen
  • Smør mayonaise på den sprøde side af burgerbollen
  • Læg bøf med ost på den nederste bolle
  • Kom ketchup og hakket løg oven på bøffen og pynt til sidst med 2 bacon skiver
Serveres gerne med et kæmpe glas cola!