Også en opskrift fra karolines køkken, egentlig til 4 personer, men kæresten og jeg fik spist næsten helt op fordi det var så godt 🙂
Ingredienser
- 500 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
- ¼ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 10 g smør
- 3 dl Arla Karolines Køkken® Rødvinssauce 4%
- Glaserede grønsager:
- 400 g skrællede gulerødder
- 6 stilke bladselleri (ca. 200 g)
- 25 g smør
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 spsk akaciehonning
- 1 tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 1 dl hakket bredbladet persille
Pynt
- bladselleriblade
Tilbehør
- 240 g italiensk brød
Fremgangsmåde
- Form kødet til 4 hakkebøffer og drys dem med salt og peber.
- Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun bøfferne ca. 1 min. på hver side.
- Tilsæt RødvinsSauce og “kog” bøfferne ved svag varme i ca. 10 min. – vend dem af og til.
- Tag panden af varmen og dæk med alufolie. Lad bøfferne trække i ca. 5 min.
- Smag saucen til.
- Skær imens gulerødder og bladselleri i 3 cm stykker.
- Kom smør, eddike, honning, salt og peber i en stor, tykbundet gryde.
- Bring blandingen i kog og tilsæt gulerødder og bladselleri. Lad dem koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
- Tag låget af gryden og kog grønsagerne ved kraftig varme ca. 5 min. eller til væden er fordampet.
- Vend persille i grønsagerne og smag til.