Tag-arkiv: opskrift

Majspandekager

De lækreste sprøde madpandekager du kan forestille dig, og så mætter de også ret godt 😉

Ingredienser

  • 80 g majsmel
  • 90 g hvedemel
  • 1/2 tsk groft salt
  • 2 æg
  • 3 dl mælk
  • 50 g flydende stegemagarine

Fremgangsmåde

  • Bland majsmel, hvedemel og salt sammen
  • Pisk æg og mælk i lidt efter lidt
  • Tilsæt stegemagarine
  • Lad evt. dejen stå i køleskabet i en times tid inden den skal bruges
  • Bag pandekagerne på en varm støbejerns pande ca. 1 dl. dej pr. pandekage

Frisk salat med mynte & salatost

Ingredienser

  • 1 rødløg i tynde halve ringe
  • 1 tsk groft salt
  • 200 g landbrød i skiver
  • 100 g salatost i tern
  • 100 g blandede salatblade
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 agurk i stave
  • 250 g edamamebønner
  • 2 spsk finthakkede friske mynteblade
  • 2 tsk fintrevet citronskal, økologisk
  • friskkværnet peber

Serveres sammen med grillet marineret kyllingbryst

Fremgangsmåde

Vend løgene med salt og lad dem trække i ca. 5 min. Skyl løgene og pres med fri for væde. Rist brødet og skær det i tern til croutoner. Del osten i små brud. Vend salatbladene med olie og anret dem i et fad sammen med agurk, bønner, løg og ost. Drys med mynte, citronskal, peber og lidt af croutonerne.

Marinerede rejer og kulørt salat

En lækker forret fra Karolines Køkken, jeg lavede til nytårsaften festen 13/14, der er ca. nok til 4 personer her, den er tilpasset lidt efter hvad jeg lige havde og mit humør, god fornøjelse 🙂

Kan desværre ikke finde et billede fra nytår, men smider det ind så snart jeg finder det.

Marinerede rejer
  • 1 spsk finthakket mild rød chilipeber
  • 2 spsk friskpresset limesaft
  • 4 spsk finthakkede friske korianderblade
  • 300 g rejer i lage
Limedressing
  • 1 dl Cremefraiche 19%
  • 1 tsk friskpresset limesaft
  • ¼ tsk groft salt
Kulørt salat
  • ½ agurk
  • ½ moden mangofrugt i stave
  • ½ avocado
  • 1 spsk friskpresset limesaft
  • 2 spsk finthakket rødløg
Tilbehør
  • 8 tynde skiver ristet italiensk flute
  • Pynt: Friske korianderblade.
Marinerede rejer
Bland chili, limesaft og korianderblade i en skål. Hæld rejerne i en sigte og brus dem over med koldt vand. Vend de afdryppede rejer i marinaden og stil dem tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
Jeg vacuum pakkede rejerne og lod dem stå i køleskabet i et par timer inden, så er det også lidt nemmere at tage med hvis man ikke skal anrette derhjemme.
 
Limedressing
Pisk cremefraiche, limesaft og salt luftigt med en elpisker. Smag til. Kom dressingen i en plastikpose egnet til madvarer og læg den i køleskabet.
Kulørt salat
Skræl agurken, flæk den på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i skiver. Flæk avocadoen, fjern stenen og skindet og skær avocadoen i skiver på tværs. Vend dem i limesaft. Anret avocado med limesaft, mango og agurk på 4 tallerkener og drys med rødløg.
Klip et lille hjørne af plastikposen med limedressing og tryk små “dutter” af dressing ud på den kulørte salat.
Læg de ristede fluteskiver på tallerkenerne og anret de marinerede rejer på brødet – lige inden serveringen. Pynt den kulørte salat med koriander og server.

Marinerede hvidløg

Har længe gerne ville prøve at lave mine egne marinerede hvidløg, og efter at have læst nogen forskellige opskrifter igennem kom jeg frem til min egen blanding.

Det skal du bruge

  • 4-5 hele hvidløg (ca. 40 fed)
  • 3 dl. Vand
  • 0,5 dl. Hvidvins eddike (jeg brugte noget med hvidløgs smag jeg alligevel havde)
  • en halv tsk. Salt
  • ca. 3 dl. Olivenolie
  • 1 tsk. Peberkorn
  • 1 tsk. Sennepskorn
  • 2 stk. laurbærblade

Og sådan gøres det

  1. Skil hvidløg til fed (behold skal på)
  2. Kom vand, eddike og salt i en gryde og bring det i kog
  3. Kog hvidløgsfed med i 5 minutter og tag dem af og lad dem køle af.
  4. Rens et lufttæt glas og kom diverse krydderier i
  5. Kom de afkølede fed oveni.
  6. Fyld olivenolie over til det hele er dækket
  7. Luk glasset og lad det stå 3-4 dage i køleskabet, så er de klar til spisning 😉

Svensk Pølseret

En lækker opskrift min far ofte lavede til mig da jeg var yngre og boede hjemme, har også selv lavet den masser af gange og er efter min mening den bedste opskrift på Svensk Pølseret jeg nogensinde er faldet over!

Må meget gerne laves i en sort støbejernsgryde.

Ingredienser

  • 1 kg. kartofler
  • 5 røde pølser (gerne fra slagter)
  • 1 stort løg
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl Heintz ketchup (skal være Heintz!)
  • 20 g margarine
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Skær kartoflerne i stykker, som til biksemad, og kog dem i ca. 15 minutter.
  2. Imens smeltes margarinen i en gryde. Ved svag varme, så den ikke bliver brun. Løgene skæres i halve ringe, og puttes i gryden. Når de er bløde tilsættes sukker, salt og peber.
  3. Derefter tilsættes fløde og ketchup, indtil det er flot lyserødt. Så skal det smages til.
  4.  Vandet hældes fra kartoflerne. Pølserne er naturligvis skåret i stykker på nuværende tidspunkt, så de smides i gryden sammen med kartoflerne. Retten skal gerne være lidt “smattet”. Er den for tør, skal der bare mere fløde og ketchup i.

Spises KUN med gaffel. Skovles ind uden tanke for kalorieindhold. Er forrygende med et glas mælk. Er du til salat og groft brød, er dette den forkerte opskrift!

Omelet

Ingredienser

  • 4 æg
  • 4 spsk. vand
  • 1/4 tsk. salt
  • 1 knsp. hvid peber
  • 15g smør (til stegning)

Fremgangsmåde

  1. Pisk hele æg sammen med vand, salt og peber med en gaffel.
  2. Smelt smørret på panden.
  3. Hæld æggemassen på panden, når smørret er gyldent. Rør lidt rundt i æggemassen, til den begynder at stivne. Dæmp varmen
  4. Løsn omeletten langs kanten. Ryst panden lidt frem og tilbage, så man kan mærke, om omeletten er løs. Ellers må man løfte den lidt fra panden og skubbe en lille klat smør ind under.
  5. Når omeletten så småt er “tør” på toppen er den ved og være klar.
  6. Serveres ved at du ligger den ene halvdel på tallerkenen og vipper den anden over, evt. med fyld imellem.