Tag-arkiv: rejser

Stegte ris med ananas, kylling og rejer

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg har jeg lige fået mig en ny wok der kan bruges på min sidebrænder på gasgrillen så det skulle jo afprøves og det blev det i aften!
Jeg fandt egentlig retten på thaiopskrifter.dk men rettede lidt til i den da jeg ikke havde en del af ingredienserne, ej heller havde Netto 🙂 Her kommer som følger hvad jeg kom i.
  • 1 hel Ananas
  • 2 dl Basmati ris
  • 150g kylling, skåret i fine tern
  • 100g rejer helst friske
  • 1 Skalotteløg, hakket
  • 4 fed hvidløg, hakket
  • 1 spsk. stødt koriander
  • 1 spsk. østersauce
  • 1 spsk. soya
  • 2 tsk. sukker
  • 4 limeblade
  • 2 citronmelissé blade

Sådan laves det

  • Starter med at koge risene, gerne lidt tid i forvejen
  • Skær ananasen i halve på langs og skær en masse tern ned i den halve og grav så det hele ud med en ske
  • Lav en lille dressing af soya, østersauce og 1 tsk. sukker
  • Tænd op for en wok og kom ca. en spsk. olie i og steg først kylling i 1 minut, tilsæt rejer og steg det hele 1 minut mere.
  • Tag kødet af og lig det til side for nu.
  • Hvis der ikke er så meget fedtstof på panden kan der evt. tilføres lidt mere olie, heri steget skalotteløg og hvidløg til de er gennemsigtige
  • Så kommes de kogte ris i og der røres godt rundt, rør dressingen i så det ryger godt.
  • Tilsæt nu kødet igen sammen med korianderen, limeblade og citronmelissé, lad det stege ca 1 minut
  • Tilsat ananas kødet og lad det stege videre 1 minut yderligere
  • Smag til med salt
  • Anret til sidst i de 2 halve ananas skaller og pynt evt. med lidt mynte eller citron melissé blade
Velbekomme 🙂