Tag-arkiv: rødvinsauce

Hakkebøf i rødvinssovs med glaserede grøntsager

Også en opskrift fra karolines køkken, egentlig til 4 personer, men kæresten og jeg fik spist næsten helt op fordi det var så godt 🙂
Ingredienser
  • 500 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
  • ¼ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 10 g smør
  • 3 dl Arla Karolines Køkken® Rødvinssauce 4%
  • Glaserede grønsager:
  • 400 g skrællede gulerødder
  • 6 stilke bladselleri (ca. 200 g)
  • 25 g smør
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 dl hakket bredbladet persille
Pynt

  • bladselleriblade

Tilbehør

  • 240 g italiensk brød
Fremgangsmåde
  1. Form kødet til 4 hakkebøffer og drys dem med salt og peber.
  2. Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun bøfferne ca. 1 min. på hver side.
  3. Tilsæt RødvinsSauce og “kog” bøfferne ved svag varme i ca. 10 min. – vend dem af og til.
  4. Tag panden af varmen og dæk med alufolie. Lad bøfferne trække i ca. 5 min.
  5. Smag saucen til.
  6. Skær imens gulerødder og bladselleri i 3 cm stykker.
  7. Kom smør, eddike, honning, salt og peber i en stor, tykbundet gryde.
  8. Bring blandingen i kog og tilsæt gulerødder og bladselleri. Lad dem koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  9. Tag låget af gryden og kog grønsagerne ved kraftig varme ca. 5 min. eller til væden er fordampet.
  10. Vend persille i grønsagerne og smag til.